FORSIDE - CHATRUM - LØS CHATPROBLEM
Søg efter:    
Navigation
OM ASYLRET
HVAD MENER VI
IN ENGLISH
PÅ ARABISK
ASYLRETS DECEMBER BREVE
TVANGSUDVISNINGER
ASYLSAGER
ASYLRET/FACEBOOK
KONVENTIONER
ARTIKLER
FOTOGALLERI
KONTAKT OS
ÅBEN BREV TIL INTEGRATION MINISTER INGER STØJBERG
Nyeste artikler
LOVEN
Besøgende
Gæster online: 1
Ingen brugere online

Antal brugere: 261
Nyeste bruger: Ditte Holm
LOVEN

Konventionsflygtninge og andre med behov for beskyttelse

Ifølge FN's Flygtningekonvention er en flygtning en person, som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt pga. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser, og som befinder sig uden for det land, hvor personen er statsborger.


Udlændinges indrejse og ophold: Udlændingeloven


§ 7.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Stk. 2. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1.


§ 8.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf. § 7, stk. 1.


 
Humanitær opholdstilladelse. 

§ 9 b, stk. 1


Humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1 kan gives til en udlænding, som af Udlændingestyrelsen er registreret som asylansøger i Danmark.
 

Hvis Udlændingestyrelsen beslutter, at din asylsag skal behandles i Danmark, har du samtidig mulighed for at søge om humanitær opholdstilladelse.
 

Når Justitsministeriet har modtaget en ansøgning om humanitær opholdstilladelse, vil ministeriet vurdere, om der – før der kan træffes en afgørelse i din sag – er grundlag for at bede om yderligere oplysninger, eksempelvis om din fysiske eller psykiske helbredstilstand.
 Som eksempel kan nævnes, at der er givet humanitær opholdstilladelse til udlændinge, som er skizofrene eller psykotiske.

Derimod regnes PTSD (posttraumatisk stress-syndrom) ikke for en så alvorlig psykisk sygdom, at den i sig selv kan føre til meddelelse af humanitær opholdstilladelse.

Af meget alvorlige fysiske sygdomme, der har ført til humanitær opholdstilladelse, kan nævnes fremskreden cancer eller AIDS (dvs. HIV i udbrud). 
En ansøgning om humanitær opholdstilladelse skal sendes til: 

Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K.
Att. Kontoret for Humanitært Ophold og Udsendelser


Spontan asylansøger

En asylansøger, som rejser ind i Danmark og herefter søger om asyl, kaldes en spontan asylansøger. 
Når spontane asylansøgere er rejst ind i Danmark, skal de henvende sig til politiet.

Det er Rigspolitiets opgave at finde ud af, hvem asylansøgeren er, dvs. ansøgerens nationalitet og identitet. Politiet tager fingeraftryk og foto af asylansøgeren og afhører bl.a. asylansøgeren om hvordan han eller hun er rejst til Danmark.


I EU har man vedtaget en forordning – kaldet Dublin-forordningen – der bestemmer, hvor en asylansøgning, som indgives i et EU-land, skal behandles. Reglen er, at man kun kan få behandlet sin asylansøgning i ét EU-land.

Er ansøgeren fx kendt i et andet EU-land, skal ansøgningen i langt de fleste tilfælde ikke behandles i Danmark. I stedet vil asylansøgeren blive sendt til førstelandet for at få sin ansøgning behandlet dér.

 

 

Dublin-forordningen

 

Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af EU-landene, behandles af ét og kun ét af landene.

Forordningen skal forhindre, at den samme ansøger får behandlet ansøgninger i flere medlemslande på samme tid samt, at asylansøgerne bliver kastebolde mellem landene, fordi ingen vil påtage sig ansvaret for behandlingen af sagerne.

Dublin-forordningen trådte i kraft den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen. Indholdet af Dublin-forordningen svarer i vidt omfang til Dublin-konventionen

Placering af ansvar for en asylansøgning
Forordningen indeholder først og fremmest nogle kriterier for hvilket EU-land, der er ansvarligt for at behandle en given asylansøgning. Efter disse kriterier ligger ansvaret - i prioriteret rækkefølge - hos:
  1. Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie allerede opholder sig
  2. det land, der eventuelt har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren
  3. Det første EU-land, som ansøgeren lovligt eller ulovligt er rejst ind i

Forsørgelse af udlændinge med ulovligt ophold

En udlænding, der har fået afslag på asyl, og hvis udrejsefrist er overskredet, har ulovligt ophold i landet. Udlændingen er i denne situation omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, indtil han eller hun udrejser eller udsendes.

En udlænding kan imidlertid have ulovligt ophold i landet som følge af andre grunde end afslag på asyl.

Det kan bl.a. være tilfældet i følgende situationer:
  • efter udløbet af et visum
  • efter udløbet af en opholdstilladelse
  • en visumpligtig udlænding, der er indrejst uden visum
  • efter inddragelse af opholdstilladelse, fx familiesammenføringstilladelse
  • efter nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse
  • efter udvisning ved dom
  • opholdstilladelsen er bortfaldet (fx efter ophold i udlandet). Udlændingen har dog ret til at opholde sig her i landet, mens udlændingemyndighederne tager stilling til, om opholdstilladelsen er bortfaldet.
  • ansøgning om opholdstilladelse er bortfaldet (fx som følge af udeblivelse fra indkaldt møde)
  • efter endeligt afslag på at få behandlet en ansøgning om opholdstilladelse (om andet end asyl)
  • efter frafald af enten ansøgning om opholdstilladelse eller allerede givet opholdstilladelse.

Udlændinge med ulovligt ophold i Danmark kan få deres udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen ( § 42 a, stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4).

En sådan udlænding kan anmode Udlændingestyrelsen om at afholde udgifterne til sit underhold. Udlændingestyrelsen vil sædvanligvis stille som betingelse, at den pågældende tager ophold på et asylcenter. Udlændingen vil således få samme rettigheder og pligter som en asylansøger.

Udlændingestyrelsen kan bestemme, hvor en udlænding med ulovligt ophold i Danmark skal bo, uanset om den pågældende selv kan betale for sit underhold og sine sundhedsmæssige ydelser.

 

Afslag på asyl efter udlændingelovens § 7: Bestemmelse om tvangsmæssig udsendelse

 
Den danske udlændingelovgivning bygger på det grundlæggende princip, at en udlænding, der modtager et endeligt afslag på en ansøgning om asyl - og eventuelt tillige i fortsættelse heraf afslag på en ansøgning om opholdstilladelse af humanitære grunde - har pligt til selv at udrejse af landet.

Dette princip fremgår af udlændingeloven (§ 30, stk. 1).
 Når Udlændingestyrelsen - i en sag, hvor ansøgningen anses for åbenbart grundløs - og Flygtningenævnet meddeler endeligt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl), fastsættes der i afgørelsen en frist for udrejse.
  

Samtidig med, at Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet træffer endelig afgørelse om afslag på asyl, sender styrelsen/nævnet - uden at udlændingens samtykke hertil er fornødent - alle akter, der er indgået i sagen, herunder eventuelle originale identitetspapirer, til Rigspolitiet (§ 30, stk. 3).

   

DIVERSE


Flygtningenævnets kompetence
Flygtningenævnet behandler klager over afgørelser truffet af
Udlændingestyrelsen i 1. instans, jf. udlændingelovens § 53 a.

Flygtningenævnet træffer afgørelse i følgende typer sager:
  

Afgørelser vedrørende afslag på ansøgning om opholdstilladelse til en udlænding, der opholder sig her i landet, og som påberåber sig at være omfattet af udlændingelovens § 7 (spontansager).        

Afgørelser, hvor Udlændingestyrelsen har meddelt en udlænding opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, men hvor den pågældende mener sig omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 (statusændringssager). 
      

Afgørelser, hvor Udlændingestyrelsen har meddelt, at en opholdstilladelse meddelt i medfør af udlændingelovens §§ 7-8 er bortfaldet efter udlændingelovens § 17 og § 17 a (bortfaldssager). 
       

Afgørelser, hvor Udlændingestyrelsen har inddraget eller nægtet at forlænge en opholdstilladelse meddelt i medfør af udlændingelovens § 7, jf. udlændingelovens §§ 19-20 (forlængelsessager). 
     

Afgørelser, hvor Udlændingestyrelsen har meddelt afslag på dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse af et sådant dokument. 
        Beslutninger om udsendelse efter udlændingelovens § 32 b og § 49 a.

Skrevet af admin d. 11/04/2007 10:32:25 15225 Fremvisninger · Udskriv
Indlogning
Brugernavn

Kodeord

 

Opret ny bruger?
Tilmeld

Fremsend mit glemte kodeord.
Danmark i krig