FORSIDE - CHATRUM - LØS CHATPROBLEM
Søg efter:    
Navigation
OM ASYLRET
HVAD MENER VI
IN ENGLISH
PÅ ARABISK
ASYLRETS DECEMBER BREVE
TVANGSUDVISNINGER
ASYLSAGER
ASYLRET/FACEBOOK
KONVENTIONER
ARTIKLER
FOTOGALLERI
KONTAKT OS
ÅBEN BREV TIL INTEGRATION MINISTER INGER STØJBERG
Nyeste artikler
LOVEN
Besøgende
Gæster online: 1
Ingen brugere online

Antal brugere: 264
Nyeste bruger: bjarnekim
Asylsager

Meddelelse fra Asylret den 29. sep. 2013
Asylret kræver Morten Bødskovs afgang
I sidste meddelelse skrev Asylret, at DR1 i dag d. 29.9.13 i programmet 21 søndag ville bringe historien om Remzi, den tvangsudviste 15 årige dreng fra Kosovo, der blev udvist den 11.7.
I de sidste 8-9 måneder har Asylret gang på gang påpeget overfor ministeriet at i henhold til producenten og sundhedsmyndighederne i Kosovo findes Abilify ikke i Kosovo. Dette er i dag blevet bekræftet af DR i 21 søndag. Desværre er Remzi  ikke den eneste, som er blevet tvangsudvist på forkert grundlag.
Vi har i forbindelse med en anden ung mand fra Kosovo, som blev udvist samme dag som Remzi, bl.a. gjort ministeriet opmærksom på at en behandlingsafbrydelse i henhold til psykiater udtalelse vil forværre tilstanden (paranoid skizofreni) og i sidste ende formentlig føre til selvmord. Vi har i begge sager sendt producentoplysningerne til ministeriet flere gange.
Ministeriet har konsekvent nægtet at forholde sig til Asylrets oplysninger – og har stædigt fastholdt,  at medicinen i henhold til ministeriets egne oplysninger findes i Kosovo på to apoteker. Ministeriets ensidige og mangelfulde undersøgelse af sagen har ført til at to unge, svært syge mennesker er blevet tvangsudvist til Kosovo, hvor der reelt ingen behandlingsmuligheder er. Vi formoder, at der er flere tilfælde som dem, idet der var 25-30 afviste asylansøgere om bord på særflyet til Kosovo den 11.7.13.
Justitsministeriet, som burde stå som garant for lov og orden, har i de to sager nægtet at forholde sig til de faktiske forhold, som Asylret har præsenteret dem for. Den ene sag er en børnesag idet Remzi er et 15 årigt barn. Justitsministeriet har lagt en kynisme for dagen, som Asylret finder er ganske rystende og vi opfordrer alle til at presse på, så Morten Bødskov går af om en konsekvens af Justitsministeriets elendige embedsførelse. Støt op om Asylrets krav.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/09/29/212734.htm

Asylret, Johanna, Said Parvin
www.asylret.dk
info@asylret.dk




Meddelelse fra Asylret d. 7. september 2013

Et  solstrejf i mørket

En fantastisk nyhed som gør vennerne glade og regeringen ked af det: mens de nådesløse tvangsudvisninger fortsætter i uhyggeligt  højt tempo er det lykkedes Asylret at trække i den modsatte retning: i løbet af de sidste 4-5 måneder  er det lykkedes Asylret  at få asyl og opholdstilladelse til ca. 30 mennesker fra Afghanistan, Iran og Irak. En familie havde tilbragt 13 år i Danmark som afviste asylsøgere.

Asylret plejer når en udvisning stoppes , en opholdstilladelse går igennem eller et menneske får asyl at dele vores glæde med folk, der har hjertet på rette sted. Men den lyseblå regering med dens uhyrlige justitsministerium i spidsen  har sat alt ind på at sende de afviste asylansøgere HURTIGST MULIGT ud af landet. Asylret har derfor haft så travlt, at vi ikke har nået, at fortælle om de glædelige ting, der trods alt sker.  Her følger lidt nærmere detaljer om de asylansøgere, som nu er reddet fra tvangsudvisning:

·         En kurdisk familie ( B) fra Irak bestående af en mor med  4 nu voksne børn har fået ophold efter 13 år i Danmark

·         En iransk  familie ( S) med 2 børn har fået asyl efter 7 år i Danmark

·         En iransk familie(  R )med 2 børn  har fået asyl efter 4 år i Danmark

·         Et afghanske par ( M) med 2 børn har fået asyl efter 3 års ophold i Danmark

·         Familien H-S., et afghansk ægtepar med 2 børn, har fået  ophold efter 3 år i Danmark

·         Familien S., et afghansk ægtepar med 2 børn har fået ophold efter 3 år i Danmark

·         En 18 årig ung mand fra Afghanistan har fået ophold efter 3 år i Danmark

·         En 19 årig iraner har fået ophold efter 5  i Danmark

·         S. en ung kvinde fra Afghanistan har fået  ophold efter 4 år i Danmark

·         En 30 årig iraner har fået  asyl efter  6 års ophold i Danmark

·         En 32 årig iraner har fået asyl efter 5 års ophold i Danmark

·         En iransk far og hans unge søn har fået asyl efter 4 års ophold i Danmark.

·         En 35 årig iraner har fået asyl efter 4 års ophold i Danmark

Det er med stor glæde, at Asylret sender denne meddelelse ud. Vi vil samtidig gerne takke alle som støtter op om  vores frivillige arbejde for afviste asylansøgere og sammen med os kæmper for et Danmark med en anstændig udlændinge- og flygtningepolitik, som respekterer FNs konventioner i ånd og bogstav. Der er lang vej endnu. Asylrets mål er, at få ændret  den nugældende asyl- og udlændinge politik og det vi vil blive ved med at slås for. Vi kæmper og kæmper og kæmper. Det er den eneste måde at man gøre en lille bitte forskel i asyl- og udlændingepolitikken fremover, mener Asylret.

 

Asylret, Juragruppen
www.asylret.dk
info@asylret.dk
Facebook: Asylret.dk




Meddelelse fra Asylret den 2. juni 2013

 

En god nyhed, som kan berolige vore sjæle lidt!

Den 19. maj 2012 sendte Asylret en meddelelse ud om en Ellebæk-fængsling af en ung, psykisk syg afghaner, som skulle tvangsudvises til Afghanistan. Under fængslingen blev Asylret kontaktet af Z, den unge afghaner, og efter 8 dages hårdt arbejde lykkedes det for Asylret at få løsladt den unge mand. Efter måneders bureaukratisk slagsmål med diverse danske myndigheder blev Z's sag genoptaget og den er netop mundet ud i en opholdstilladelse.

Opholdstilladelsen vil glæde mennesker med hjertet på rette sted, ligesom den har vakt glæde internt i Asylret, men kampen stopper ikke her. Asylret kæmper videre for at nå vores mål, som er at få ændret den "faste og fair" asyl- og udlændingepolitik, der fortsat føres i dette land. Vi må desværre konstatere, at der er lang vej igen, så kampen fortsætter med uformindsket styrke og beslutsomhed.

Asylret, Juragruppen

info@asylret.dk

 



Meddelelse fra Asylret den 20. maj 2013

En god nyhed fra Asylret!

Den 18. maj 2013 fik Asylret ophold til en irakisk familie, som har opholdt sig 13 år i Danmark, og som har fået afslag fire gange tidligere. Under Kirkeasyl i Brorsons kirke i 2009 blev Asylret kontaktet af moderen i familien, og Asylret har siden da arbejdet med familiens sag. Oprindeligt var de fem i familien, som i dag består af fire personer, da familiefaderen blev slået ihjel i Irak under Saddam Hussein forud for familiens flugt til Danmark.

Familien er de sidste af vores irakere fra Brorsons kirke – og af de asylansøgere, Asylret kender til, er det dem, der har været i Danmark længst tid - før de nu omsider har fået lovligt ophold.

Det er os derfor en stor glæde at kunne dele denne gode nyhed om en irakisk familie, der nu får bedre livsbetingelser end i de 13 lange år, familien har tilbragt i danske asyllejre. Vi ønsker familien alt godt.

Asylret, Juragruppen

info@asylret.dk





 

 

Meddelelse fra Asylret d.16. marts 2013
En god nyhed fra Asylret
Psykisk sårbar kvinde får asyl

En ung kvinde fra Kongelunden forsøgte i foråret 2010 at begå selvmord. Udsigten til arrestation og udvisning var så håbløs, at levet ikke længere synes værd at leve.
Efter at have været udsat for kidnapning, gruppevoldtægt og fangeskab over en længere periode i hjemlandet, har kvinden udviklet svære personlighedsforstyrrelser,

selvskadende adfærd og har gentagne gange forsøgt selvmord.
Da kvindens onkel døde, havde hun ingen familie tilbage, idet hun også er blevet fraset sin plejemor fra det hjem, hvor kvinden har været ung pige i huset.
Selvmordsforsøget resulterede i at hun blev indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling. I den forbindelse søgte Asylret om humanitær opholdstilladelse, hvilket i første

omgang ikke lykkedes.
Med hele tre afslag har sagen været nervepirrende, ikke mindst for den unge kvinde. Der er brugt mange kræfter på at undersøge behandlingsmulighederne i hjemlandet.
Til det formål dannede Asylret en researchgruppe, der har arbejdet med at kontakte internationale organisationer, psykiatere, sundhedsvæsnet og universiteter i

ansøgerens hjemland.Her fik Asylret bekræftet at den påkrævede medicin ikke findes i hjemlandet, modsat hvad de danske myndigheder påstod. En ny kamp begyndte altså

med Justitsministeriet.
Det har nu taget 2 år at hjælpe denne psykisk sårbare unge kvinde. Særligt Asylrets omsorgsgruppe har ydet en stor indsats, og har over en lang periode besøgt hende 2

-3 gange ugentligt. 
Med alvorlige psykiatriske diagnoser og så dramatisk en fortid, vil kvinden umuligt kunne overleve alene uden familie, omsorg og medicin i hjemlandet.
Det var derfor en meget stor lettelse, da det endelig lykkedes Asylret at hjælpe kvinden med at kræve sine rettigheder overholdt, i form af en humanitær

opholdstilladelse. Kvinden kan omsider leve et værdigt liv, omgivet af et omsorgsfuldt netværk.
Det har krævet mange søvnløse nætter og kontakter til hjælpsomme mennesker i hjemlandet og i den lokale ambassade.
Asylret Ane og Said Parvin
www.asylret.dk
info@asylret.dk

 




Meddelelse fra Asylret d.1. marts 2013
En god nyhed som kan berolige vore sjæle lidt.

Det er efter mere end halvandet års arbejde lykkedes Asylret at få humanitært ophold til en svær psykisk syg ung pige fra Afghanistan, Z.A.

 Z.A. forsøgte i 2011 selvmord i politiets varetægt. Den 13. maj 2011 sendte Asylret en meddelelse ud om en påtænkt tvangsudvisning af en afghansk familie med to unge

døtre. Tvangsudvisningen blev delvist forhindret, da den ene af døtrene, Z.A., forsøgte selvmord, mens hun var i politiets varetægt. Det skete den dag, hun skulle have

været sat på et fly til Kabul kl. 15 om eftermiddagen. Asylret arbejde op til tvangsudvisningen i døgndrift på at forhindre den. Vi havde meget kort forinden fået

sagen og af journalnotater fremgik det, at den ene datter stod i kø til psykiater gennem Dansk Røde Kors, idet den psykolog hun gik hos vurderede, at hun havde

psykotisk symptomer. Asylret forhandlede med Integrationsministeriet i flere omgange mens familien sad i Ellebæk og til sidst, få timer før flyet mod Kabul gik, fik vi

lov til at få en psykiater op i Ellebæk for at tilse og tale med Z.A. Psykiateren var på vej, da Asylret fik meddelelse om, at Z.A. havde forsøgt selvmord og var

indlagt. Da Z. A. var udskrevet diagnosticerede samme psykiater hende med en meget alvorlig, psykisk sygdom. En diagnose, der senere er bekræftet af den psykiater, som

Z.A. nu går hos gennem Dansk Røde Kors.

Liget af Z.A.s søster smidt foran familiens hus. Asylret kender ikke svaret på, hvorfor nogle menneske kan bære traumer og leve videre uden at blive kronisk psykisk

syge, mens andre traumatiserede går i stykker; de kan ikke sætte sig selv sammen igen og med tiden blive ”sig selv.”  Men Asylret kan fortælle, hvad Z.A. har været

udsat for: Z.A. har en søster. Hun havde oprindeligt to, men den ene søsters lig blev smidt foran familiens hoveddør efter at Taleban havde slået hende ihjel. Og Z.A.

så sin myrdede søster ligge der.

Z.A.s familie. Z.As familie blev dengang i maj 2011 udvist som planlagt på trods af, at Z.A. netop havde forsøgt selvmord og var hospitalsindlagt. Familien blev senere

under ulykkelige omstændigheder splittet i Afghanistan og moderen og Z.A.’s søster flygtede igen; denne gang til Tyskland. Z.A.s mor og hendes søster er nu i Danmark

hos Z.A., hvor moderen tager hånd om sin datter og støtter og hjælper hende. Den tid hvor Z.A stod uden familie i Danmark  og var  ung, svært psykisk syg og hjælpeløs

klarede hun kun ved hjælp af psykiatrisk behandling og  et lille tappert  netværk af unge dansk-afghanske venner, som hjalp og støttede, det bedste de kunne. De unge

mennesker har båret et meget tungt ansvar og det har været svært for dem. Asylret håber, at moderen og Z.A.’s søster kan få lov at blive i Danmark eller at familien

kan få ophold i Tyskland således at moderen fortsat kan støtte og hjælpe sin datter.

Fri adgang til Ellebæk for psykiatere. Hvis man har produktive psykotiske symptomer skal man ikke sættes i Ellebæk-fængslet forud for tvangsudvisning til et land, man

er panisk angst for at vende tilbage til. Det er, som Z.A.´s historie viser, livsfarligt. Hvis en asylansøger på udvisningstidspunktet har produktive psykotiske

symptomer, som det var tilfældet med Z.A, bør de danske myndigheder ikke tvangsudvise.

I humanitære sager tæller en psykologvurdering ikke i sig selv, da det ikke er en lægefagligvurdering. Og i Z.A.s tilfælde forelå der i maj 2011 kun psykolognotater,

der påpegede psykotiske symptomer og behov for psykiatrisk behandling. Myndighederne kan i sagsafgørelser henholde sig til lægefaglige vurderinger alene, men bør dog i

forbindelse med tvangsudvisning anerkende, at psykologer har sundhedsfaglig ekspertise og respektere denne. Når en psykolog eller læge vurderer, at en asylansøger har

psykotiske symptomer og behov for psykiatrisk behandling og sætter asylansøgeren i kø til psykiatrisk behandling, bør asylansøgeren ikke tvangsudvises før vedkommende

har været tilset af en psykiater.

Z.A. havde som sagt psykotiske symptomer og stod i kø til psykiater, da hun i maj 2011 skulle tvangsudvises til Afghanistan.

Hvad er det, der forhindrer de danske myndigheder- det være sig Rigspolitiet eller Justitsministeriet - i at tage hensyn til asylansøgers tilstand og i sådanne

tilfælde afvente en psykiatrisk vurdering inden man eksekverer en tvangsudvisning?  Asylret kæmper for lettere adgang til flygtningefængslet Ellebæk for psykiatere.

Z.A.’s historie viser hvorfor.
Rigspolitiet vurderer om en tvangsudvisning er lægelig forsvarlig. Hvor er kompetencen? Ansvaret for om en tvangsudvisning på udvisningstidspunktet er lægelig

forsvarlig eller ej ligger hos Rigspolitiet. Det har det daværende Integrationsministerium flere gange oplyst til Asylret og det fastholder Justitsministeriet.

Rigspolitiet henviser dog i konkrete sager altid til, at det kun er ministeriet, der kan stoppe en tvangsudvisning. Så hvem bærer det reelle ansvar ved en konkret

tvangsudvisning? Det er der tilsyneladende ikke nogen, der gør. Der er i praksis tale om gensidig ansvarsfralæggelse mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet. Og hvor

er den lægefaglige kompetence henne? Asylret mener, at kun en læge har kompetence til at vurdere, hvorvidt noget er lægeligt forsvarligt eller ej. Det kan hverken

jurister eller politifolk afgøre og ingen af de to faggrupper bør tvinges ud i lægmandsskøn ved tangsudvisning.

Asylret, Juragruppen
www.asylret.dk
info@asylret.dk

 

 

 

 


Meddelelse fra Asylret d.27 januar 2013.
En god nyhed som kan berolige vore sjæle lidt. Tvangsudvisning af  afghanske familie stoppet

For det afghanske ægtepar M. samt deres tre børn, endte det der skulle have været et glædeligt gensyn med hjemegnen i stedet som et ubegribeligt mareridt. Parret

kommer fra landsbyen Dai Mir Dad, der er del af Pakra provinsen og er situeret i et frodigt landskab. Hvert år bliver de grønne omgivelser dog besat af Kochi folket,

der udnytter markerne til deres egne dyr.
Det år familien flyttede tilbage til barndomsbyen, var det blevet besluttet, at byens mænd skulle gøre noget for at forhindre den årligt tilbagevendende besættelse.

Derfor skiftedes byens mænd til at holde vagt ved græsmarkerne. På hr M.s vagt kom Kochi folket ganske rigtigt og sammenstødet endte med skudvekslinger mellem de to

parter. De mænd hr M. patruljerede med blev taget til fange, og som følge af tortur udtalte de, at hr M. havde skudt og dræbt to Kochi mænd. Beskyldningen er særligt

problematisk, idet Kochi folket er kendt for et tæt samarbejde med regeringspartiet Taleban. Sagen resulterede i, at Kochi folkets ledere uddelte et billede af hr M.

til deres folk og påbød dem at dræbe manden og hans familie. Derfor var hele familien nødsaget til at flygte fra hjemlandet. Efter en lang rejse til fods, i bil og med

fly, overnattende på gulvet i moskeer undervejs, kom familien endelig til Danmark, efter at have betalt adskillige menneskesmuglere uhyrlige summer.
Her søgte familien politisk asyl med begrundelsen frygt for drab ved hjemkomst til Afghanistan. De danske myndigheder fandt dog ikke, at der var et reelt asylgrundlag,

idet de betegnede konflikten med Kochi folket som lokal og rådede blot familien til at flytte til en anden provins. Således fortabte stod hr og fru M. og deres tre

børn i den situation, at de ikke kunne vende hjem på grund af den tydelige overhængende fare. Samtidig var det ikke muligt for dem at blive i Danmark, hvor

myndighederne ikke ville anerkende situationens alvor.
Familiens sidste mulighed var at tage kontakt til Asylret og håbe på at kunne få sagen genoptaget. Asylret har kæmpet med de danske myndigheder og endelig fået dem til

at genoptage den desperate families sag. Asylret har ikke tænkt sig at lade sagen ligge før hvert et håb er udtømt. Asylret kæmper for retfærdighed og det er åbenlyst,

at i denne sag er retfærdigheden endnu ikke sket fyldest. Asylret byder hr og fru M. og deres tre børn velkommen i Danmark og ønsker dem al mulig held og lykke.
Asylret . juragruppen
www.asylret.dk
info@asylret.dk

 

 

 

 


Meddelelse fra Asylret d. 2 december  2012
Eksplosion /røgbombe i Kongelunden her til aften

Asylret blev i dag, den 2.12.2012, ringet op af en dansktalende anonym kilde omkring kl. 21.25, der fortalte, at der var sket noget i Kongelunden her til aften. Der

lød et kraftigt brag, oplyste kilden, og der er for øjeblikket masser af røg lige overfor sygeplejerskernes kontor. Politiet er for øjeblikket i Kongelunden.
Der bor en del børnefamilier i Kongelunden som bl.a. er et asylcenter for mennesker, der pga. sygdom har brug for ekstra omsorg. Kongelunden er også asylcenter for

enlige kvinder.
I 2010 blev der i Kongelunden kastet noget lignende mod en asylansøgers værelse, vinduet blev knust og gardinerne ødelagt.
Asylret kender endnu intet til motivet bag det, der er sket her til aften, men arbejder på at skaffe flere oplysninger.
Asylret, Johanna Haas og Said Parvin

www.asylret.dk
info@asylret.dk 

 

 




Meddelelse fra Asylret d. 29 november 2012
Fra Ellebæk til Skt. Hans. Sidste nyt om den unge afghanske mand som forsøgte selvmord i går

Asylret sendte i går, den 28.11., en meddelelse ud om en ung afghansk mands selvmordsforsøg i Avnstrup asylcenter. Z. er nu indlagt på Roskilde Amtssygehus Fjorden,

den del af Skt. Hans Hospital, som Roskilde Amt råder over.
Ellebæk gør syg
Z. har to gange i sit unge liv været indespærret i Ellebæk med henblik på tvangsudvisning til Afghanistan.  Det har forandret ham voldsomt psykisk. Første gang var han

indespærret i halvanden måned, han sultestrejkede og talte for første gang om selvmord. I foråret 2012 var han for anden gang frihedsberøvet i Ellebæk - denne gang i 9

dage. Det lykkedes Asylret at få ham løsladt og få genoptaget hans sag. Z. var forud for sin seneste fængsling en klog ung mand, udadvendt og høflig. To gange

frihedsberøvelse i Ellebæk har forvandlet ham til en meget, meget vred ung mand. Det sidste halve år har han dog været totalt opgivende og med meget dårlig hukommelse.

Og så psykisk dårlig at han i går forsøgte selvmord. Et halvt år efter at han slap ud af Ellebæk er han endt på Skt. Hans.
Gennem sine 3 år i Danmark har den unge forældreløse mand boet på Sjælsmark, i Sigerslev, Sandholm og nu Avnstrup, en DRK asyllejr, hvor der primært bor endeligt

afviste asylansøgere.
Z.s baggrund
Z. er som 5 årig flygtet fra Afghanistan til Pakistan med en onkel og tante for at genforenes med sin far, mor og 5 søskende efter at Taleban havde kidnappet to

onkler. De blev aldrig genforenet og Z. er vokset op hos sin tante og onkel. Onklen bebrejdede dog Z.s far -og dermed Z.- at de var nødt til at flygte og indtil han

blev smidt ud som 14 årig var Z. skydeskive for anklager.Taleban forsøgte at hverve ham. Det lykkedes ham at flygte og han kom til Danmark som 16 årig. En alderstest

erklærede ham for voksen.
Alderstests er usikre og omdiskuterede
Brugen af alderstests i asylsager er omdiskuteret, da de er usikre. Politiken og Information har bragt flere artikler.Der er ikke sket ændringer i

aldersbestemmelsesproceduren i asylsager siden artiklerne blev bragt. Og sagkundskaben er ikke blevet dygtigere til at aldersbestemme i mellemtiden. Asylret mener, at

de danske myndigheder bør stoppe med brugen af de usikre aldersbestemmelser. Der er alt for stor risiko for at et barn behandles som en voksen, ikke kan klare presset

og ender med at blive psykisk syg. Det er det der er sket med Z.
Læs artiklen: Unge udvises efter tvivlsom alderstest: http://politiken.dk/indland/ECE948343/unge-udvises-efter-tvivlsom-alderstest/
Læs også artiklen: Alderstest af asylbørn skal undersøges: http://www.information.dk/134359
Asylret, Johanna Haas og Said Parvin
www.asylret.dk
info@asylret.dk

 

 




meddelelse fra Asylret :d.24 november 2012
Besøg bag facaden i asylcenter Kongelunden
-Hvem fjernede retssikkerheden?

I forbindelse med mit arbejde for Asylret, var jeg tirsdag d. 6. november 2012 på besøg i Asylcenter Kongelunden. Besøget var præget af uendelig imødekommenhed og

opsigtsvækkende desperation blandt de mennesker, der holdes indespærret i lejren langt ude på Vestamager. Desperationen så jeg med mine egne øjne, da en armensk kvinde

kom løbende ud af sin lejlighed efter at være blevet slået af sin mand.  Jagtende den ulykkelige kvinde løb manden med en lang kniv. Kvinden løb ud i køkkenet med

manden i hælene, intention ikke var til at tage fejl af. Som katten efter musen løb de rundt, mens manden gentagne gange hamrede kniven ned i køkkenbordet.
Asylret arbejder med afviste asylansøgere og kender derfor en del til beboerne på Kongelunden. I kraft af kendskabet til lige præcis denne armenske familie lykkedes

det en af organisationens aktivister at gribe ind og berolige manden nok til at han afgav kniven. Denne indgriben var absolut nødvendig, da manden tydeligvis var på

nippet til at slagte sin stakkels kone.
Under hele seancen stod to af lejrens Røde Kors medarbejdere og iagttog jagten. Ringede de til politiet? Nej! Sørgede de for at kvinden fik et andet værelse? Nej!

Eller kunne blive rykket til en anden lejr? Nej! Ingen af dem reagerede på den voldsomme situation, som de efter eget udsagn havde under kontrol. -Hvem ved hvad der

skete efter Asylret var taget afsted igen?
Det står hævet over al tvivl at Røde Kors medarbejderne burde have reageret. Enhver, og især dem med deres arbejde, har et moralsk ansvar overfor sine medmennesker.

Man kan diskutere hvor langt dette ansvar rækker ud i tid og rum, men når det sker for øjnene af en bør man gribe ind. Alt andet ville være et brud på den kontrakt,

der grundlæggende eksisterer mellem mennesker, og i Danmark er det ydermere et brud på retssikkerheden.
Men hvorfor reagerede Røde Kors medarbejderne ikke? Er de blevet immune overfor den slags overgreb fordi det sker hele tiden i et flygtningecenter? Eller er der

simpelthen ikke ressourcer til at give den tydeligvis trængende kvinde et andet værelse? I intet fald ville det være en undskyldning for en umidelbar indgriben, men

det kunne være en delvis ansvarsforskydning til regeringen, der ikke bevilger nok penge til de ubetinget svageste mennesker. De befinder sig i vores samfund, hvad

enten vi ønsker det eller ej, så lad os behandle dem anstændigt og vise dem og hinanden, at Danmark er et retssamfund og når nogen overfalder en anden, med den

intention at dræbe hende, så ringer man til politiet og man sørger for, at kvinden kommer på et kvindehjem, hvor hun ikke er i overhængende fare. Et liv er et liv,

hvad enten det er dansk eller armensk.
Asylret, Louise
www.asylret.dk
info@asylret.dk

 

 

 

 

 

En sørgelig meddelelse fra Asylret :d.7 november 2012
Kollektivt selvmordsforsøg blandt fortvivlede unge afghanske piger

Asylret har tidligere i dag, d.19.11.2012, sendt en meddelelse ud om en 12 årig piges selvmordsforsøg i Auderød Asylcenter. Siden da har Asylret arbejdet på at skaffe

flere oplysninger og vi ved nu, at der er tale om fire selvmordsforsøg. Selvmordsforsøgene er foretaget kollektivt af fire fortvivlede, unge afghanske piger bosiddende

i henholdsvis Auderød og Vipperød Asylcenter. Pigerne var veninder og selvmordsforsøgene fandt sted omkring kl. 13.30 i dag.
Tre af pigerne på 12, 13 og 18 år forsøgte selvmord sammen i Auderød Asylcenter ved at indtage en stor dosis smertestillende medicin på et værelse. Den fjerde unge

pige, som er 13 år, forsøgte samtidig selvmord i Vipperød Asylcenter på samme vis.
De fire piger fra Afghanistan er indlagt til afgiftning på en intensivafdeling. Asylret ved endnu intet sikkert om de  fire unge afghanske pigers fysiske og psykiske

tilstand og eventuelle men. Vi følger fortsat sagen.
Et selvmord er et råb om hjælp. Fire selvmord er fire råb om hjælp.
Asylret, Johanna Haas og Said Parvin
www.asylret.dk
ibfo@asylret.dk

 

 

 



En sørgelig meddelelse fra Asylret d.7 november 2012
12 årig pige fra Afghanistan har i dag forsøgt selvmord

Endnu en ung asylansøger, en pige på 12 år fra Afghanistan, har i dag, mandag den 19. november 2012, forsøgt at begå selvmord. Hun er nu indlagt på en psykiatrisk

afdeling i Nordsjælland.
Pigen kom til Danmark med sin mor og tre andre søskende for ca. 2 år siden. Hele familien var udsat for vold og trusler fra Taleban. Familien flygtede til Danmark,

fordi de frygtede at blive slået ihjel af Taleban. Familien har fået afslag på asyl.
En storebror mistede livet under flugten
Flugten var traumatisk. Pigens storebror slået ihjel og hendes far og to andre søskende forsvandt sporløst på vejen til Mazar, oplyser Asylrets kilde til Asylret.
Det er første gang, at Asylret oplever, at så ung en pige forsøger selvmord. Asylret er dybt rystet. Vi ved at hele familien ihærdigt har lært dansk på trods af de

store personlige tab, den har lidt. Det gælder også moderen, der er lærer. Det er sket i håbet om, at Danmark ville anerkende familiens behov for beskyttelse og dermed

give familien mulighed for en fremtid her.
Når børn mister håbet om en fremtid
Med dagens selvmordsforsøg ser vi, hvad der kan ske, når fremtidshåbet brister hos en ganske ung pige, der har mistet alt for mange og alt for meget. Når der ikke

længere er håb bliver tabene ubærlige, savnet for stort og byrderne for tunge at bære. Pigen, der i dag har forsøgt selvmord, har gjort alt, hvad hun overhovedet kunne

for at tilpasse sig de nye livsomstændigheder i Danmark, og det har kostet hende store anstrengelser og hårdt arbejde.
Flydende og fint dansk
Asylret har for ca. 4 måneder siden talt i telefon med pigen. Hun talte fint, flydende og forbløffende nuanceret dansk på trods af den relativt korte tid, hun havde

været her. Hun var ivrig efter at snakke, intelligent, åben og fuld af energi og man lagde røret på opmuntret, glad og varm om hjertet ved tanken om, at hun nok skulle

klare sig på trods af alt, hvad familien har været igennem. Da Asylret kommenterede hendes fine dansk, blev hun meget glad. Hun forekom ukuelig og fuld af livsvilje og

styrke.
Beskyttelse til dem, der har behov for beskyttelse
Asylret håber at pigens selvmordsforsøg gør det klart for rigtig mange politikere og borgere i dette land, at der er en grænse for, hvor meget flygtningebørn kan bære.

Og at denne grænse overskrides, når en families behov for beskyttelse ikke anerkendes på trods af vold, trusler og drab fra Talebans side mod familien.
Asylret håber, at de danske myndigheder tager familiens sag op til fornyet overvejelse.
Asylret håber også, at pigen kommer sig fuldstændigt igen. Vi håber, at hun får kvalificeret og omsorgsfuld hjælp og bliver mødt med indlevelse og forståelse for sin

egen og familiens situation på psykiatrisk afdeling. Vi ved, at hun er barn i en god, kærlig og omsorgsfuld familie. Vi håber, at hun med tiden og sin families hjælp

kan finde tilbage til sit gamle, stærke jeg.
Asylret arbejder på at samle flere oplysninger i sagen og vender tilbage, når vi ved mere.
Asylret, Johanna Haas og Said Parvin
www.asylret.dk
info@asylret.dk

 

 



Meddelelse fra Asylret d.7 november 2012
En god nyhed fra Asylret: Tvangsudvisning af irakise familie  stoppet efte 13 år  
En families flugt til Danmark

For tretten år siden flygtede en irakisk mand og hans gravide kone, til Danmark. Kort forinden var mandens forældre begge blevet dræbt ved granatattentat i deres hjem

og parret havde modtaget dødstrusler. De skyldige blev aldrig fundet, men eftersom manden stod bag udlejning af systemkritiske videoer, formodes attentatet at have

forbindelse til det irakiske regime. Parret frygtede for deres liv i Irak og flygtede til Danmark.
 En hel barndoms ventetid 
Til trods for den åbenlyse trussel ved hjemvenden til Irak, fik parret ikke opholdstilladelse. Det resulterede i, at familien flyttede rundt fra lejr til lejr. Det har

de nu gjort i 13 år, hvilket svarer til 155 måneder eller 4709 dage og det barn ægteparret har fået, som er født og opvokset i Danmark, er nu 13 år, og ikke længere

barn, men teenager. Hele drengens barndom er tilbragt i forskellige flygtningelejre i Danmark, som er det eneste land han kender. Alligevel har han aldrig fået lov til

at have en tryg og forsvarlig barndom her. Familien blev, som led i såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger, som den nye regering har bibeholdt, flyttet fra en

flygtningelejr til flygtningelejr i over 13 år. Det betyder at en hel barndom er gået tabt. Asylret har endelig, efter længere tids arbejde endelig fået de danske

myndigheder til at tage sagen op igen. Det betyder at familien er sikret ophold i Danmark, i det mindste indtil deres sag er afsluttet.
Hvad har vores politikere planlagt at gøre for denne purunge teenager og hans forældre og hvornår træder de ind?
 Asylret tæller ned – vi starter i dag
Regeringen har, sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance, indgået aftale om kortere sagsbehandling, adgang til arbejde og uddannelse samt bolig til børnefamilier

uden for lejrene efter maksimum 12 måneder.   
Asylret kræver, at regeringen står ved sine løfter og lever op til sit retslige og medmenneskelige ansvar. Asylret kræver, at familier, der har siddet i

flygtningelejre langt over 12 måneder skal have højeste prioritet i forhold til at etablere et liv uden for lejren. Asylret tæller dagene før denne irakiske familie

endelig slipper ud af asyllejren, den seneste i familiens lange kæde af danske asyllejre i løbet af 13 år. I dag er dag ét.
Lyt til børnepsykiaterne og andre sagkyndige
Samtidig håber Asylret, at børnesagkyndige kan oplyse de ansvarlige politikere og resten af befolkningen om de skader en asyllejrbarndom påfører et barn og en familie.

 Den forrige regering gjorde alt, hvad den kunne, for at underkende, negligere og mistænkeliggøre faglig viden i flygtningespørgsmål. Dette gjaldt også

børnepsykiateres faglige input, der i flere tilfælde advarede, forklarede og forsøgte at formidle deres viden offentligt med henblik på at stoppe den institutionelle

skadevirkning på børn, som en barndom tilbragt i asyllejre udgør.
Kan den nuværende regering lytte og lære? Og kan den mon se helt til Norge, hvor holdningen til asylbørnefamilier er en helt anden end i Danmark? Kan den finde

holdbare og forsvarlige løsninger til børnefamilierne, således at barnets udvikling og trivsel sættes i centrum? Og hvorledes vil regeringen sikre sig, at de

børnefamilier, som er blevet skadede af asyllejrtilværelsen hjælpes og støttes bedst muligt af fagligt kompetente mennesker? Asyllejrfamilier er traumatiserede efter

mange år i asyllejre. Dette ansvar må vi erkende og tage på os. Vi må som samfund sørge for at afhjælpe de skader, vores flygtningepolitik har forvoldt. Vi håber

regeringen kan løfte den store opgave, de har påtaget sig.
Asylret, louise, Said parvin, Ane
www.asylret.dk
info@asylret.dk

 

 

 

Meddelelse fra Asylret d. 26. juli 2012
En god nyhed fra Asylret. Ung afghaner løsladt fra Ellebæk

Den 19. maj sendte Asylret med en meddelelse ud om Ellebæk-fængsling af en ung psykisk syg afghaner, som skulle tvangsudvises til Afghanistan. Efter 8 dages hårdt

arbejde lykkedes det Asylret at få løsladt den fængslede unge mand. Asylret har haft travlt med støtte-arbejdet for de sultestrejkende iranere fra "Tilflugt i kirken"

og efterfølgende med deres sager, derfor fik vi ikke sendt den gode nyhed om løsladelse og forhindret tvangsudvisning ud, mens nyheden var ny.
Z's skæbne
Z. har set sin far blive slået ihjel i Afghanistan. Under flugten mistede han i Tyrkiet kontakten med den resterende del af sin familie. Hans psykiske tilstand er

blevet stærkt forværret under hans ophold i asylcentrene i Danmark og igen efter fængslingen i Ellebæk. PTSD, som Z. bl.a. lider af, kræver øjeblikkelig psykosocial

støtte og behandling for at undgå forværring, hvilket traumatiserede flygtninge som Z. ikke modtager i tilstrækkeligt omfang. Z. har følt sig meget alene i Danmark og

tabet af hans familie kombineret med angst omkring den usikre fremtid er tunge byrder at bære for et ungt menneske.
Om unge uledsagede flygtninge
Børn og unge fra Afghanistan burde ikke frygte udvisning, når de fylder 18. Flere kommuner har påpeget, at udsigten til en fremtid uden fremtidsperspektiv er

ødelæggende for al motivation hos børn og unge, der mod hårde odds forsøger at skabe sig en tilværelse her og at det rent bortset fra det menneskelige aspekt er spild

af samfundets ressourcer at handle således. Asylret mener, at en flygtningepolitik, der tog hensyn til unge afghanske flygtninges ønske om uddannelse og et liv i

Danmark ville være en konstruktiv måde at arbejde for demokrati i Afghanistan på. Langsigtet og indirekte, men til gengæld virkningsfuldt og uden tab af menneskeliv:

de unge mennesker kunne med tiden blive brobyggere mellem Danmark og Afghanistan. De kunne blive de bedste ambassadører for demokrati Vesten kunne få.
Om manglende reelle behandlingsmuligheder i hjemlandet
Det er ikke lægeligt og menneskeligt forsvarligt, at myndighederne ved svær sygdom i humanitære sager fortsat kun forholder sig til, om medicinen i teorien er

tilgængelig i hjemlandet og lader asylansøgerens reelle behandlingsmuligheder ude af betragtning, hvor det tidligere, indtil for ca. to år siden, var asylansøgerens

reelle behandlingsmuligheder i hjemlandet myndighederne forholdt sig til. Taler vi om psykiske lidelser kan den medicinske behandling for det første ikke stå alene,

for det andet hjælper det ikke, at enkelte borgere kan få medicinsk behandling, fx dem der kan betale, hvis den tvangsudviste asylansøger i realiteten selv er afskåret

fra adgang til nødvendig behandling. Så længe denne stramning af udlændingeloven står ved magt udviser vi svært syge mennesker, svært forpinte mennesker, til

krigshærgede lande, hvor de er uden reel behandlingsmulighed. Kan et demokratisk, oplyst samfund forsvare at handle således?
Asylret tager skarpt afstand fra denne kyniske praksis og opfordrer andre organisationer, foreninger, borgere og politikere til at gøre det samme og kræve en

tilbagevenden til tidligere praksis, hvor de reelle behandlingsmuligheder i hjemlandet er det afgørende.
På vegne af Asylret, Johanna Haas og Said Parvin

www.asylret.dk

info@asylret.dk